Anne og Lea på nye eventyr...

En dag tilbage...

2008-04-07T08:53:00.000-07:00

Igaar gik vi bogstaveligt talt amok!! Det vil sige 12 timers intens shopping, hvor vi med arme, ben og tasker flaaede toerklaeder, sko, nederdele m.m. til os (flashback: Lea opdager paa vej imellem boderne til hendes forfaerdelse en boejle med vedhaeng, der paa maerkvaerdig vis havde haegtet sig paa rygsaekken. Det kan vist kaldes alternativt butikstyveri!). Det eneste der kunne bremse os var, da der skulle haeves flere penge til de eksploderende udgifter, og Lea opdager at hendes dankort er forduftet paa uforklarlig vis. (Er det en hentydning?)

Nu sidder vi her og kigger tilbage paa de sidste par maaneders mange oplevelser. Vi har boet paa de usleste rum, pakket rygsaekken utallige gange og vandret ned ad Kao San Road med sveden drivende af os og tuktuk maend skrigende efter os. Vi har haft alle former for maveproblemer incl. diarre, og levet af fried rice and chicken og maaltider til 5 kr. Vi har oplevet Thailand til lands, til vands og i luften paa godt og ondt. Vi kan derfor i sandhed kalde os AEGTE backpackers and must be treated with the uttermost respect... Vi har haft "the time of our lives!" Paa trods af solforbraendninger og andre mindre uheld, har det vaeret 9 fantastiske uger, som vi glaeder os til at komme hjem og fortaelle meget mere om.

Hejs flaget for vi ses onsdag aften! Disse var ordene...

Heej haj og hej hej Koh Tao

2008-04-05T07:32:00.000-07:00

Tredje gang er lykkens gang. Igaar drog vi igen mod Sharks Bay fast besluttede paa at finkaemme omraadet for revhajer. Friske og frejdige havde vi lejet en scooter, -hvor svaert kan det vaere, taenkte vi (vurdering baseret paa nylig erfaring rundt om Koh Tao paa jetski). Det gik da ogsaa okay, vi naaede i hvert fald frem, og kastede os straks ud i boelgen blaa. Kombinationen af at have mere vand at plaske i pga. hoejvande og satset paa hoejre ende af bugten resulterede i: HAJER! Ikke 1, ikke 2 men MANGE... Revhajer tonede frem i det grumsede dyb med bidske muler og sorte finner. Vi foelte os grangiveligt som Steve Irwin krokodillejaegeren (Aere vaere hans minde).

Nu er vi naaet tilbage til Bangkok igen igen igen, efter en soergmodig afsked med Koh Tao et af de bedste steder vi har vaeret. Vi planlaegger at shoppe amok de naeste dage. (Det kan vi jo sagtens tillade os efter 2 maaneders rundrejse i Thailand. Det har vi paa ingen maade daarlig samvittighed over, host host.)

Koh Tao!

2008-04-01T05:17:00.000-07:00

Undskyld, undskyld at der ikke er sket saa meget herinde, men nu hvor tiden saa smaat rinder ud, maa I bare finde Jer i at blive mere nedprioriteret;-) Men vi har det godt, og er begge ovenpaa igen efter sygdom...

Her paa Koh Tao har vi flottet os med det bedste rum hidtil til en sum af smaa 100 dk.kr. Vi havde paa forhaand lavet en checkliste som denne gang skulle opfyldes. Vi havde foelgende krav:

-Haandvasken skulle vaere saa taet, at stoerstedelen af vandet ikke ville fosse ud under vasken.
-Viften skulle kunne bevaege sig fra side til side uden knirkende lydeffekter.
-Forholdsvis rent.
-Varmt vand (foerste gang i godt 2 uger)
-Stikkontakt der rent faktisk virker.

Derudover har vi vaeret saa heldige at faa fjernsyn, dvd, koeleskab og aircondition. Desuden faar vi rengoering af vaeelset hver 3 dag, vi plejer ellers at flytte, naar rummet er blevet FOR klamt...

Hidtil har vi udforsket de naerliggende strande i kajak, snorklet amok baade paa en arrangeret baadtur og paa egen haand, lejet cykler (vi kom dog ikke saerlig langt inden vi smed dem fra os i groeftekanten, bakkerne var simpelthen umenneskeligt stejle) forsoegt at bestige et viewpoint til fods med sveden haglende ned af os. Stien endte dog blindt... (!)

I dag har vi for alvor daset paa stranden. (Vi er blevet ret haarde til at forhandle om prisen, og fik tilkaempet os en, viste det sig, rigtig god pris. -Vi havde aabenbart ikke betalt nok til, at han gad hente os igen nedtur). Strandbunden er ikke er den bedste her paa Koh Tao, man skal ikke mange meter ud inden sandet bliver afloest af koralrev og skarpe sten.

Det var ikke en hvilken som helst strand vi besoegte idag. Det siges nemlig, at der findes masser af revhajer ude i bugten, deraf navnet Shark Bay. Dem skulle vi selvfoelgelig se naermere paa, problemet var bare at komme derud. Vi valgte tidspunktet med lavvande og kombineret med koralrevsbund var det en stoerre mission. Vi lod os dog ikke slaa ud... Placeret paa hver sin neonfarvede luftmadras med snorkling grej og undervandskamera padlede vi ellers derud af med armene. Halvvejs ude i bugten var vi forpustede og bestemte os for et check af vanddybden. Anne ifoerer sig sit snorklingsudstyr og triller ud over den neongule luftmadras plask lige ned i en skarp sten. Vanddybden viste sig at vaere til lige under knaeet hmm... Vi fortsaetter vor patetiske padlen indtil vanddybden oeges til livet og Anne beslutter sig for en lille aprilspoej.

Flash back: Anne i vandet "neeej se hajer!" mens hun ivrigt snorkler rundt. Lea ikke overbevist og proever forsigtigt at henlede opmaerksomhed paa neongul luftmadras i flyvende fart ind mod land. Skal dog lige vaere sikker, hvilket Anne ser som sit clue til at stikke hovedet op og glaedestraalende udbryde "aprilsnar", men panikken spreder sig, da hun bliver opmaerksom paa sin neongule darling. Det var det sidste Lea fik set til Anne, da hun desperat kastede sig i vandet efter madrassen.

Paa egen haand svoemmer Lea dog frisk afsted med et godt greb om sin neonpinke madras. Liggende i overfladen blandt koralrev og smaafisk, spejder hun rundt i det uklare vand og venter ivrigt paa, at HAJERNE skal tone frem. Det sker i midlertid ikke, men haabet var ikke opgivet og klamrende til madrassen fortsaetter hun ud og ud og ud... Da hun tilsidst har indset, at der ikke er en eneste haj i hele den bugt og solen staar lavt, slaar det hende, at hun maaske skulle svoemme ind igen. Da gaar det op for Lea, at stroemmen har vendt og hjemturen bliver en barsk omgang blandt klipper og rev. Det havde store omkostninger, at naa sikkert hjem, og hoejtelsket pink luftmadras har nu sejlet sin sidste tur, da den mistede sit sidste luft op ad de skarpe klipper.

Vi er lettere forrevne og saarede, men har ikke opgivet haabet... Vi forsoeger med hajerne igen en anden dag...

Siden sidst!

2008-03-25T00:57:00.000-07:00

Under vores ophold paa Koh Lanta fik vi baade daset paa stranden, sejlet og snorklet og ikke mindst udvist et uventet talent for thailandsk madlavning. Efter meget noeje anvisninger og paa meget paedagogisk vis (nu skaerer i denne groensag i 2 cm stykker og placerer dem i hoejre hjoerne.)

De sidste dage har vi boet i Ao Nang ikke langt fra Krabi og besoegt Railay stranden der af lonely planet beskrives som: It is possibly the most stunning beach location in all of Thailand, home to emerald silk water punctured by surreal limestone formations, honey-hued beaches and psychedelic sunsets. Dog vil det af Lea altid blive husket som stedet, hvor maveinfektion udbroed med all inclusive... Er saa smaat ved at vaere ovenpaa igen, men er havnet ved computeren efter en stoerre byge er gaaet i udbrud.

Vi tager imorgen til Koh Tao, hvis alt gaar vel og alle maver er i god behold. Vi er lidt spaendte paa hvordan, da vi er blevet lovet baadtur hele vejen. Efter et naermere kig paa kortet, kan vi konkludere, at det vil medfoere en tur ned omkring Indien, hmm maaske de har en bus i baghaanden...

Vi lader hoere fra os, naar vi er ankommet til Koh Tao, backpackernes paradis.

Phi Phi og Koh Lanta

2008-03-19T07:24:00.000-07:00

Anne og Lea leger det muntre koekken paa thailandsk maner...

Phi Phi

2008-03-19T07:12:00.000-07:00

Templer

2008-03-19T07:05:00.000-07:00

Stadig Cambodia...

2008-03-19T06:53:00.000-07:00

Foedselsdagsbarnet med gaver...

Angkor Wat.

2008-03-18T22:02:00.000-07:00

Solopgang paa Lea's foedselsdag ved Angkor Wat!

Billeder fra Cambodia.

2008-03-18T21:40:00.000-07:00

Sunset ved templerne i Ankor Wat. Lea i Phnom Pehn.

French Kiss??

2008-03-18T00:45:00.000-07:00

Der er en grund til at Phi Phi er i blandt verdens smukkeste steder. Maaske af samme grund er det ogsaa det dyreste sted i Thailand... Derfor maatte vi noejes med 4 dage paa oeen.

Bygget paa tidligere erfaringer bestemte vi os for at tage paa baadtur allerede foerste dag, inden vi var blevet for forbraendte. Mens vi stod og sukkede over de dyre priser, kom en (BRUN!) fransk pige ud af det blaa og opfordrede os til at dele en baad med hende og hendes svoger. Den var vi hurtigt med paa, og da det var hendes fjerde besoeg paa Phi Phi, kendte hun alle de gode steder, og forstod at smigre sig ind hos kaptajnen!

Det er svaert at forestille sig noget mere fantastisk end at sejle ud fra Phi Phi's havn i en longtail baad, og udforske de mange fortryllende bugter og smaa strande. Vandet var fuldstaendigt klart og der var masser af fisk der stimlede omkring os mens vi snorklede. Alt i alt havde vi en helt utroligt dejlig tur!! Dog havde vi ingen ide om hvad der var i vente...

Knap havde vi faaet sat vores ben paa molen, foer de ivrige franskmaend havde inviteret os ud samme aften. Glade taenkte vi: "Jubbi! Andre mennesker!!", og vi blev hurtige enige om at vi ikke kunne ha vaeret et alt for ringe selskab. Men senere paa aftenen blev det klart, at nogen maaske havde gjort et lidt for godt indtryk... Den unge svoger, som vi konsekvent havde refereret til som "drengen" (han var godt nok 18, men vi havde tippet ham til max 15) foldede sig mere og mere ud som aftenen skred frem. Dette fik nogen at foele, da drengen tilboed en lektion i 'French Kiss'... Det blev kun vaerre, da den franske pige (drengens svigerinde) intetanende foreslog "same time, same place' naeste aften. Overrumplede og ude af stand til at finde en undskyldning sad vi i saksen!

Paa grund af mange forviklinger (vi proever at braende dem af, det viser sig at de har braendt os af, og vi moedes paa vej i hver vores retning... Hmm, lidt uheldigt! Og meget akavet.) blev det en lidt saer aften, dog fik vi alligevel snakket lidt med dem, og vores moede fik derfor en bedre afslutning.

Nu sidder vi paa Koh Lanta og vaerner om vores forbraendte hud. JA, saa skete det igen... igen!
Naar vi nogensinde til det punkt, hvor vi er haerdede? Bliver vi nogensinde brune frem for lyseroede?? Foelg med her paa bloggen!!

Doedskoersel ad Cambodias "hovedveje"

2008-03-12T05:40:00.000-07:00

Angkor Wat var et imponerende syn i skaeret fra solopgangen, og ingen kunne have fejret min foedselsdag bedre end Anne, der naaede igenenm samtlige foedselsdagssange i loebet af dagen og med et stort haandmalet flag tiltrak flere nysgerrige blikke... Templerne var smukke og storslaaede og skal nok bare opleves, men I maa vente lidt paa billeder til vi finder et sted de kan laegges ind.. Fik sindssygt godt mad, og bare noed dagen tak for mange foedselsdagshilsner!

Idag skulle vi sa "hjem" til Thailand og ja vi troede serioest vi skulle doe! Vi blev stoppet ind i en lillebitte minivan og blev hurtigt skaeve i ryggen af mangel paa plads til lange europaiske ben. Det var dog kombination af chaeffoer med truende selvmordstanker og grusvej slash asfalt med gigantiske huller, der fik os til at frygte seriost for vores liv. Der blev lejet kylling i rygende fart over hullerne, og vores chaffoer var ikke den der trak sig selvom modkoerende kom flyvende i samme vognbane, vi havde naer koert en ko ned midt i raeset.. Men Gud maa have holdt haanden over os, for vi naaede helskinnet over graensen, hvor vejene var gode og minivan + chaffoeren blev udskiftet, LETTELSE!

Kort liste over ting, der har moret os i Cambodia:

Kvinder har pyjamas paa ved hoejloes dag, oftest naar de har faaet fri fra arbejde og der eksempelvis skal handles ind.

Maengden af folk, der kan stables op paa en lille knallert og vogne generelt (vi saa op til 6 paa en lille scooter)

Det maaske sjoveste syn var en gammel dame paa foerersaedet presset op mod ruden med sin haandtaske, mens svigersoennen/soennen forsoegte at styre koeretoejet godt klemt inde fra alle sider. (no wonder trafikuheld er stoerste doedsaarsag i Cambodia)

Havde man dog bare haft et billede..

Cambodia!

2008-03-10T06:35:00.000-07:00

Efter at have oplevet Thailand til lands, til vands og fra luften blev det tid for et besoeg i Cambodia. Her blev der taget imod os med aabne arme af Jytte, Daniel og Eva en del af Leas familie, der har boet i Cambodia de sidste 3 aar. De var derfor de perfekte turguider.

Vi havde en lettere kaotisk rejse med ekstrem ventetid overalt. Vi var lettere irritable og sultne (da vi naegtede at betale 5 dobbelte priser i lufthavnen, og derfor gik glip af frokost) da vi lander i Phnom Pehn. Vi er paa ingen maade oplagte til horder af taxi chaffoerer og tuktuk maend, der skrigende hiver og flaar i os. Vi kommer paa en laengere city tour by night rundt i Phnom Pehns gader, da vores ikke engelsktalende taxichaffoer tydeligvis ikke har nogen ide om hvor vi skal hen... Alle vores traengsler er dog glemt, da vi faar en varm modtagelse hos familien Roswall.

Under vores besoeg har vi tilbragt et par dage i havnebyen Sihanoukville og for foerste gang paa denne tur oplevet Asiens smukke strande. Vi noed fredagen paa en af de mindre befolkede strande mere afskaermet fra de mange ihaerdige saelgere. (Intet hjaelper vi har forsaegt med et paent no thankyou, at ignorere dem og til sidst et NOO THANKS! De bliver ved at daske til en med et yes massaaage? Madame? Later? og tilsidst Why? AARGH)

Tilbage i Phnom Pehn naaede vi det russiske marked og med en spaendende introduktion til Cambaodias historie fra Jytte, var vi klar til at tage en dyb indaanding og se raedselsmuseet fra Pol Pots regime i 70'erne. Ellers fik vi set lidt af byen og fik en masse insider viden om traditioner og kultur her i Cambodia.

Idag fortsatte vi videre styrkede af godt dansk rugbroed med leverposteg! 6 timer i bus gav et godt billede af forholdene i Cambodia og det maerkes tydeligt, at landet endnu er et godt stykke fra Thailand hvad angaar velstand og infrastruktur. Vi er nu havnet i Siem Reap og har faaet en forsmag paa Angkor Wat et kaempestort tempelomraade ca. 1000 aar gammelt, der af mange sammenlignes med pyramiderne i Egypten. Ganske simpelt et must see. Vi noed solnedgangen fra et af de gamle templer idag og fortsaetter vores udforskning imorgen ved solopgang.

Lea faar derfor det optimale ud af sin foedselsdag, da vi skal op kl 5 og glaeder sig til at blive forkaelet hele dagen af Anne! Godnat...

Microflying over Chiang Mai..

2008-03-09T08:13:00.000-07:00

Vi er virkelig kommet bagud her paa bloggen, undskyld! Men I maa noejes med at nyde billederne over Chiang Mai indtil imorgen, hvor der kommer nye indslag om vores besoeg i Cambodia..

2008-03-09T08:08:00.000-07:00

Downside of Thailand..

2008-03-01T19:19:00.000-08:00

Denne blog er egentlig skabt primaert med det formaal at skabe misundelse blandt familie og venner, da vi ved, at mange af jer gerne ville have vaeret i vores sko.. Vi havde derfor paa forhaand besluttet, at intet negativt ord maatte blive ydret herinde. Dog maa vi dele vores (faa) frustrationer med nogen..

Foerst og fremmest har vi faaet NOK af sleske og paatraengende thaialendere der skriger tuktuk hver gang vi gaar forbi paa gaden. Og ikke mindst de roede taxier, der uden haemninger kaster sig ud i trafikken til fare for danske turister, der er vandt til, at der bliver taget hensyn til fodgaengere.

En ucharmerende vane blandt thailaendere er deres trang til at spytte, harke og snotte loes i det offentlige rum.. Man skal se sig lidt for, hvor man gaar og hvad man roerer ved..

Det er nedbrydende for selvtilliden, naar vi ser noget rigtig fedt toej, og der ved mindste tegn paa interesse bliver raabt saa alle hoerer det oooone siiize. Oversat til dansk: "du er en klodset fed europaer, der aldrig vil kunne klemme roeven ned i vores jeans..."

Der er en grund til, at vi ikke kan klemme os ned i deres fixe toej. Vi bliver dagligt fristet af laekre (og skraemmende billige) desserter. Det er dog langt fra altid, at vi kan faa indtaget vores kulhydrater. Ofte har vi udset os en laekker dessert og naar vi knaekker efter i dage at have modstaaet bliver vi moedt med et nooo haaave. (Er det en hentydning?)

Man kan vaenne sig til meget, men toiletterne har vaeret en proevelse! Naar maven begynder at udstede DANGER signaler, saa er staatoiletter bare ikke et hit... Saa behoever vi vist ikke sige mere..

I forhold til det storslaaede Thailand, er det her dog kun smaa irritationsmomenter. Vi er nu paa vej til poolen og i eftermiddag skal vi til moede i en stor international kirke her i Chiang Mai. Saa man maa sige, at vi har det RIGTIG godt.

Ophold i Chiang Rai!

2008-02-29T05:19:00.000-08:00

Den gyldne trekant, hvor landene moedes er
lige mellem Annes hoved og arm.
Vores foerste dag i Chiang Rai drog vi ud paa en laengere udflugt med egen guide. Vores foerste stop var hos forskellige Hill tribes, der forstod at underholde turisterne! Legnet op paa rad og raekke dannede de en rytmisk symfoni af bambusstokke og skingre stemmer. Mest fascinerende var long neck folket med kvindernes mange ringe om de efterhaanden lange halse.

Vi bevaegede os op til graensomraadet imellem Thailand, Burma og Laos osse kaldet the golden triangle. Dette var foerhen et attraktivt sted for handel med opium paa tvaers af graenserne. Desvaerre var der ikke noget at komme efter, saa vi satte slukoerede kurs mod Laos. Her var tilgengaeld massere af spaendende varianter af snaps, hvoraf Leas favorit var lagret paa slange nam nam..

Det var en speciel oplevelse at staa midt i graenseomraadet med en smuk udsigt over Thailand, Burma og Laos. (Lige nu er vi ved at eksplodere fordi noejer amerikansk dame taler hoejt og larmende med uudholdelig accent via skype Arrggh). Anyways det var en lang, men dejlig dag, men vi er glade for atter at vaere tilbage i Chiang Mai (YES saa blev hun faerdig paa telefonen! Maaske vi kan koncentrere os lidt bedre om naeste indslag..)

Nye billeder!

2008-02-27T03:37:00.000-08:00

Det er endelig lykkedes at laegge lidt billeder ind, saa vi har opdateret nogle af de gamle indlaeg.. God fornoejelse!

2008-02-25T04:16:00.000-08:00

Billeder fra Trekking!

2008-02-25T04:08:00.000-08:00

High lights fra Trekkingtur!!

2008-02-23T04:13:00.000-08:00

Vi sidder her og kaemper med at saette ord paa vores 3 dages jungle sarfari. Der er sket SAA meget, og vi har derfor valgt at fortaelle om de vigtigste episoder! Vi tilbragte turen med et dansk par, Signe og Esben, som vi havde mange sjove oplevelser med..

High light nr. 1: Elefanttrekking

Paa trods af naergaaende elefant med staerkt savlende snabel, og en umaadelig appetit var vores elefanttur en oplevelse. Lidt presset lod vi os overtale til at koebe en stor klase bananer til "Pellefantus" som vi kaldte dyret. Hvad vi ikke havde forudset var, at de hurtigt fik ben at gaa paa, da Signe og Esbens elefant med sin snabel overfaldt os bagfra og kraevede sin del af rationen... (Resultat: Leas bluse blev gennemvaedet af elefantsnot).

High light nr. 2: Foerst moede med junglen

Efter bare 1 times rutsjning igennem junglen ad smalle stier, stod det hurtigt klart for os, at vores sko var bedre egnede til et "shoppingmall" (Som vores spoejse guide Noi udtrygte det).

Men da vi naaede frem til maalet var det et smukt syn! Vi spiste aftensmad i solnedgangens skaer og hyggede foran ildstedet. Der kom mere og mere gang i vores guide Noi jo flere oel han fik slynget ned.. (han var ellers lidt af en enspaender i dagslyset). Det lykkedes tilsidst at falde i soevn i bambushytten paa trods af risiko for edderkopper, junglens larm og kulden (der var vel ca. 10 grader efter solnedgang).

High light nr. 3: Vandring gennem junglen

Vi startede i frisk trav og med godt humoer, men vi havde ikke kaempet os ned ad mange stejle skraaninger foer syren tog til i benene vores raske trav blev hurtigt til trasken siden lunten og inden frokost drev sveden af os. Men vi troede foerst for alvor, at vores sidste time var kommet, da vi over middag maatte halse op ad skraenterne, hvor vi skimtede den upaavirkede Noi langt fremme. Han fik tilsidst medlidenhed med os og gav os en laengere pause, efter vi baade paa dansk og engelsk havde udtrykt vores elendighed.

High light nr. 4: Overnatning blandt heste, grise, koer og faar!

Vi fik tilsidst slaebt os hen til landsbyen, hvor vi skulle overnatte og her foelte vi os sat tilbage til en anden tid. Helt isoleret fra omverdenen levede dyr og mennesker taet op ad hinanden i en forvirret blanding. Da klokken slog 20.00 var alle gaaet til ro tilgengaeld genoptog de arbejdet endnu foer solen stod op med en monoton dunken lige under vores hytte fra taersken af ris. Det var en oplevelse i sig selv at se hvordan deres dagligdag formede sig.

Den sidste dag efter vi paa slingrende ben var noget ud til noget der kunne minde om en vej koerte vi bumblende mod Chiang Mai efter et par stop med bamboo rafting ned ad floden samt en lettere skyet udsigt fra Thailands hoejeste bjerg.

Dagen efter gjorde vi baade os selv og samfundet en god gerning, da vi fik massage i kvindefaegslet af indsatte, der faar chancen for at tjene lidt til en frisk start inden de loeslades.

Optakt til trekking!

2008-02-19T01:07:00.000-08:00

Vi laegger lige ud med en lille sjov anekdote (de hober sig op). Paa vej hjem igaar, beslutter vi at gaa paa jagt efter et kortspil. Efter flere forespoergsler ender vi ved goe gamle 7 eleven (de findes paa hvert gadehjoerne)

Lea kommer maalrettet ind og spoerger venligt og smilende efter playing cards. En af de unge drenge bag disken fisker kortene frem og staar og griner lidt til os med kortene i haanden. Lea er i lettere ekstase "oh how great! That's wonderfull How much is it" og her er det pladen hopper helt af... Drengene fniser og tisker lidt og ham med kortene siger derefter 495 baht (Et astronomisk hoejt beloeb i Thailand ca. 80 danske kr.) Lea udbryder what! Drengen skriver beloebet pa et lille stykke papir og Lea naesten skriger: "You must be kidding me!" Drengene griner igen og ser endnu mere maerkeligt paa os. Lea er overbevidst om, at de selv har fundet paa prisen og er oprigtigt sur. Efter flere No It can't be traekker Anne en protesterende Lea ud ad forretningen.

Det viser sig faktisk, da vi spoerger en lidt forsagt stille dreng bag disken i naeste 7 Eleven, at prisen var noejagtig den samme. Der kan man bare se, pinligt, pinligt at piske saaden en stemning op. Heldigvis havde de en billigere udgave, saa vi fik vores kort.

Imorgen venter saa vores livs stoerste og mest graenseoverskridende oplevelse! Vi skal vandre gennem junglen, bade i vandfaldenes brus, og naar vi bliver traette af at skaere os vej gennem junglen, vil vi blive baaret paa de "vilde" elefanters brede rygge! Vi skal spise mad af naturens eget rige kammer og sove blandt de indfoedte.. Bestige de hoejeste bjerge og paa maaneskinsture gennem junglens smalle stier blandt de vilde dyr.

Okay vi ved godt vi pisker en stemning op. men vi skal paa TREKKING!!!! Vi glaeder os sindssygt meget til de naeste 3 dage, tror det bliver en helt uforglemmelig oplevelse. Saa take care og bye bye then. Vi kommer med en storslaaet beretning om vores junglesafari her paa bloggen, naar vi er tilbage. (Vi haaber at finde et sted vi kan ligge billeder ind)

Roadtrip til Chiang Mai!

2008-02-17T01:53:00.000-08:00

Vi foeler et stort pres paa vores skuldre, over alle de gaver og souvenirs vi er blevet indstrueret i at koebe med hjem! (maaske nogen foeler sig truffet??) Paa trods af allerede meget fyldte rygsaekke drog vi afsted paa weekendmarkedet. Bangkoks stoerste marked!! Hvor man kan faa ALT! Vi lod os gribe af stemmningen og forlod markedet godt overlaessede og lidt for sent...

Lidt stressede, meget svedige og traette, maatte vi multi taske med mad, ompakning af bagage og lettere udbedring af svedige legemer. (Vi skulle trods alt koere bus i 12 timer med mennesker vi ikke kendte).

Vi moedte op paa moede stedet lige paa slaget, og hoerte straks en pibende thailaender stemme i baggrunden, og opfattede ordet Chiang Mai. Vi greb derfor febrilske vores overfyldte rygsaekke og stormede kaekt efter guiden. Ved hjaelp af puffende albuer var vi blandt de foerste i bussen, og fik udset os et par gode pladser.

Da hele bussen var fyldt, og vi var mageligt placeret, havde smidt skoene og lagt saederne tilbage, ville guiden ikke kendes ved os. Ganske vist havde Anne surmulende gentagne gange klaget til Lea over manglende lyseroede klistermaerker. (Vi var de eneste i bussen uden). Men var alligevel forundrede da vi blev forvist fra bussen, og selv maatte ind og grave overfyldte rygsaekker frem! (De stoerste og nederste).

Det endte altsammen lykkeligt til sidst. Vi blev guidet til den rette bus, der heldigvis var lidt forsinket, og kom denne gang FOERST ind i bussen:)
Og nu sidder vi i Chiang Mai og planlaegger naeste skridt!!

nej nej nej det maa du IKKE fy fy skamme...

2008-02-14T05:32:00.000-08:00

"I KAN IKKE GAA IND AD DEN INDGANG, KUN THAILAENDERE KOMMER IND HER!"

"GRAND PALACE ER IKKE AABNET FOER KL. 12.00"

"I SKAL TILBAGE OG KOEBE BILLET"

"GAA TILBAGE OG LEJ PASSENDE BEKLAEDNING"

"I MAA IKKE GAA UD DENNE VEJ"

"I MAA IKKE HAVE SKO PAA"

"I MAA IKKE PEGE PAA BUDDAERNE"

Der er mange regler at foelge, naar man skal besoege Grand Palace og andre store templer i Bangkok! Efter vi havde kaempet os frem til den rigtige indgang og ignoreret ham, der proevede at bilde os ind, at templerne foerst aabnede klokken tolv, troede vi at vores traengsler var ovre, men nej.. Foerst blev vi kaldt over megafon, paa thailandsk, derefter engelsk og da vi fortsatte ufortroedent var han paa vej op af stolen med de store fagter. Da gik det op for os, at vi var uanstaendigt klaedt i vores korte shorts, og maette ind og leje (varme!) nederdele...

Resten af dagen loed det igen og igen "her kan I ikke gaa igennem" "Ikke den vej" "videre" "naeste" Vi foelte os grandgiveligt som 2 jerseykoeer, der skulle gennes til slagtehuset!

Generelt er der mange farer i Thailand vi har (foreloebig) erfaret at foelgende ikke er populaert..

1. Al form for pjat, snak og bevaegelse, naar KONGENS sang bliver spillet. (Konsekvens en vagt begynder at pifte hoejt i sin floejte med store armbevaegelser)

2. At skyde genvej ved Royal Thai Navy Convention Hall (igen vred vagt med hurtige kontante bevaegelser)

3. Beholde sko paa indendoers. (Hvilket vi ofte glemmer og kommer ned ad trappen med respektloes klapren)

Lea dine bukser er revnet...

2008-02-10T21:28:00.000-08:00

Efter en halv dag ved poolen og en eftermiddag i fuld fart paa vej ned ad Kwaifloden (i sikzak) skete det endelig! Solens straaler varmede vores maelkehvide hud og efterlod den roed og kloende.. Men vores erklaerede maal med denne tur er paa vej mod opfyldelse. Der er nu TYDELIGE maerker efter bikinien..

Igaar (d. 10/2) gik vi over til at traene laegmusklerne, og vandrede kaekt afsted mod Erawans vandfald. Et smukt syn, men knap saa meget kraft over dem paa denne aarstid. Det blev en tur, hvor vi klatrede ad nye og stejle stier (har vi naevnt at stedsansen aldrig har vaeret vores staerkeste side..?) og alle kraefter blev lagt i. (Det havde den uheldige konsekvens, at der opstod en mere end 15 cm lang revne i Leas bukser) Vi fortsatte dog ufortroedent og ved godt mod turen opad og badede i de flotte vandfald. Vi afsluttede turen i tog ned ad DOEDENS JERNBANE et historisk oejeblik..

Nu drager vi videre til Bangkok igen... Vi vender staerkt tilbage

Flere billeder foelger.. Undskylder for maerkelig layout er lidt i tidspres..

Besoeg i Tigertemplet (vi blev ike aedt)

2008-02-08T07:05:00.003-08:00

Aldrig har vi paa samme tid foelt os saa priviligerede og dog saa ydmygede.. Det blev tid for et besoeg i tiger"templet". Vi kaempede os igennem hober af turister, der desperat viftede med kameraerne og sloges om tigernes (og personalets) opmaerksomhed.

Opfyldte af succes efter i 10 sek. at have klappet en lille tigerunge ( svaert at koncentrere sig om oejeblikket og smile til kameraet samtidig) fortsatte vi kaephoeje mod stoerre oplevelser hos the BEASTS. Hjertet sank dog i livet da vi saa koeen.. Standhaftige trodsede vi varmen, den puffende masse og personalets mange hentydninger, om at tigerne nu skulle hjem. And we made it...

Det skal naevnes, at paa trods af det latterlige i hele forestillingen, var det alligevel en oplevelse at haenge ud med tigernene (Anne klappede 2, Lea 3 voksne samt de smaa tigerunger)

Det skal selvfoelgelig ogsaa naevnes, at vi ud over at lege turister har vaeret serioese og kulturelle, da vi besoegte kirkegaerden for krigsfanger fra World War II og mindedes den stolte danske faldne loejtnant Andersen samt besoegte museum.

2008-02-05T05:31:00.001-08:00

Velkommen til vores nye blog!

Vi undskylder paa forhaand, og fralaegger os et hvert ansvar for samtlige skoere, fjollede, langtrukne, pinlige eller taarevaedede indslag der maatte forekomme herinde. Hvis du paa nuvaerende tidspunkt anser os for helt normale piger, og oensker at bevare illusionen, saa luk omgaaende denne blog ned og kom aldrig igen..

For alle der toer blive haengende, vi er nu i Thailand naermere betegnet Bangkok, hvor vi er rykket ind paa et lille guesthouse. Varmen er overvaeldende og maden er staerk! Selv om thailaenderen paastod not spicy.. HALSBRAEND men vi laerer det nok med tiden.. Ellers kommer vi baade tynde og brune hjem.

Her paa internetcafeen har Anne erfaret, at hun endnu ikke er helt kendt med beregningen af den thailandske valuta (trods grundig forklaring fra Leas side) 5 baht blev foerst til 100 derefter 500 og tilsidst 1000 baht (svarer til godt 100 kr) mens Anne desperat proevede at goere den misfornoejede thailaender tilfreds...

Imorgen staar den paa hygge og afslapning i Lumpinipark inden vi skal ned og lege med tigerunger.

Vi vender frygtloest tilbage..